/ru/
рвать, срывать; щипать
/en/
žr. skabenti
склонение/спряжение слова
глагол| indicative. | ||||
|---|---|---|---|---|
| present | past | past frequentative | future | |
| 1p.sg. | skabau | skabiau | skabydavau | skabysiu |
| 2p.sg. | skabai | skabei | skabydavai | skabysi |
| 3p.sg. | skabo | skabė | skabydavo | skabys |
| 1p.pl. | skabom, skabome | skabėm, skabėme | skabydavome, skabydavom | skabysime, skabysim |
| 2p.pl. | skabote, skabot | skabėt, skabėte | skabydavot, skabydavote | skabysit, skabysite |
| 3p.pl. | skabo | skabė | skabydavo | skabys |
| subjunctive. | ||
|---|---|---|
| sg. | pl. | |
| 1p. | skabyčiau | skabytumėme, skabytume, skabytumėm |
| 2p. | skabytum, skabytumei | skabytumėt, skabytumėte |
| 3p. | skabytų | skabytų |
| imperative. | ||
|---|---|---|
| sg. | pl. | |
| 1p. | skabykim, skabykime | |
| 2p. | skabyk, skabyki | skabykit, skabykite |
| 3p. | teskabai, teskabo | teskabai, teskabo |