/ru/
соединять; связывать; случать
/en/
1. (gyvulius) couple (with), pair (with); 2. join, couple, fix, affix, annex; tie together
склонение/спряжение слова
глагол| indicative. | ||||
|---|---|---|---|---|
| present | past | past frequentative | future | |
| 1p.sg. | kergiu | kergiau | kergdavau | kergsiu |
| 2p.sg. | kergi | kergei | kergdavai | kergsi |
| 3p.sg. | kergia | kergė | kergdavo | kergs |
| 1p.pl. | kergiame, kergiam | kergėme, kergėm | kergdavome, kergdavom | kergsime, kergsim |
| 2p.pl. | kergiat, kergiate | kergėt, kergėte | kergdavote, kergdavot | kergsit, kergsite |
| 3p.pl. | kergia | kergė | kergdavo | kergs |
| subjunctive. | ||
|---|---|---|
| sg. | pl. | |
| 1p. | kergčiau | kergtumėm, kergtume, kergtumėme |
| 2p. | kergtumei, kergtum | kergtumėte, kergtumėt |
| 3p. | kergtų | kergtų |
| imperative. | ||
|---|---|---|
| sg. | pl. | |
| 1p. | kerkime, kerkim | |
| 2p. | kerk, kerki | kerkite, kerkit |
| 3p. | tekergia, tekergie | tekergie, tekergia |