|
|
|
|
литовский словарь / durpėti | | durpė́ti (durpė́ja, durpė́jo) — превращаться в торф
склонение/спряжение словаглагол
indicative. |
---|
| present | past | past frequentative | future |
---|
1p.sg. | durpėju | durpėjau | durpėdavau | durpėsiu |
---|
2p.sg. | durpėji | durpėjai | durpėdavai | durpėsi |
---|
3p.sg. | durpėja | durpėjo | durpėdavo | durpės |
---|
1p.pl. | durpėjame, durpėjam | durpėjome, durpėjom | durpėdavom, durpėdavome | durpėsim, durpėsime |
---|
2p.pl. | durpėjat, durpėjate | durpėjot, durpėjote | durpėdavot, durpėdavote | durpėsite, durpėsit |
---|
3p.pl. | durpėja | durpėjo | durpėdavo | durpės |
---|
subjunctive. |
---|
| sg. | pl. |
---|
1p. | durpėčiau | durpėtume, durpėtumėm, durpėtumėme |
---|
2p. | durpėtum, durpėtumei | durpėtumėt, durpėtumėte |
---|
3p. | durpėtų | durpėtų |
---|
imperative. |
---|
| sg. | pl. |
---|
1p. | | durpėkime, durpėkim |
---|
2p. | durpėk, durpėki | durpėkit, durpėkite |
---|
3p. | tedurpėja, tedurpėjie | tedurpėja, tedurpėjie |
---|
|